Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

Skoleledere i åbent brev til Mette Frederiksen: Vil du ikke være statsminister for børn på de frie skoler?

    9. oktober 2019
  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • Af Simon Mosekjær - Skoleleder, Haderslev Realskole; Karin Tellerup Have - Skoleleder, Dyhrs Skole; Morten Asmussen - Skoleleder, Privatskolen Als;  Carsten Thyrsting - Skoleleder, Esbjerg Realskole; Annette Lundgaard - Skoleleder, Grindsted Privatskole;  Søren Lüdeking - Skoleleder, Riberhus Privatskole: Birgitte Klippert & Sarah Røll - Skoleledere, Marieskolen; Vivi Sandberg - Skoleleder, Den Nye Friskole; Anne Mette Skjoldmose - Skoleleder, Simmersted Friskole.

     

    »Kære Mette Frederiksen

    Du lancerede dine håb og drømme for Danmark med udsagnet om, at du gerne vil være Børnenes Statsminister, og med fremlæggelsen af den nye finanslov og forslaget om fra 2021 at sænke statstilskuddet til de frie skoler fra nuværende 76 procent til 71 procent, bliver vi nødt til at spørge direkte: Statsminister for hvilke børn? Gælder det kun børnene i folkeskolen, eller anser du dig også for statsminister for børnene på de frie grundskoler? Med det nuværende finanslovsforslag virker det, som om din regering er i gang med en ekskludering af de frie skoler fra det gode selskab.

    Det, der er kendetegnende for mange af de elever, som vi optager på vores skoler, er, enten at deres forældre af ideologiske, trivsels- og/eller læringsmæssige grunde har valgt en fri skole til, eller at forældrene af forskellige grunde vælger folkeskolen fra, det være sig grundet læring, trivsel, støttemuligheder og lignende.

    På de frie skoler har vi gennem mange år arbejdet benhårdt for at sikre alle elever en god og tryg skoledag, hvor læring og trivsel går hånd i hånd som fundamentet for et godt og udbytterigt skoleliv for alle elever og ansatte. Vi arbejder på, at alle elever skal være en del af forpligtende fællesskab samt at få alle elever så langt, som evner, vilje og interesser rækker.

    Elevgruppen på de frie grundskoler er lige så sammensat som i folkeskolen. Det strækker sig lige fra børn og unge fra velstillede familier til børn og unge af enlige forsørgere, der har valgt at prioritere børnenes skolegang frem for andet i deres sparsomme økonomi. Danmarks Private Skoler, som nogle af de medunderskrivende skoler er medlem af, har tidligere plæderet for, at en del af statstilskuddet burde afsnøres til støtte for mere udsatte forældre, som kunne få en økonomisk håndsrækning i forhold til skolepengene. På vores skoler anvender vi pt. en del af det statslige driftstilskud til at sikre, at enlige forsørgere og forældre, der af den ene eller den anden grund sidder økonomisk hårdt i det, fortsat har råd til at vælge vores skoler til. Hvis finansloven vedtages i sin nuværende form, vil dette ikke længere være en mulighed.

    Vi har desuden en stor andel elever, som er støttekrævende. Det drejer sig om såkaldte +9 elever samt inklusionselever, som grundet faglige og/eller sociale udfordringer har støttebehov for at kunne rummes i de enkelte klasser. +9 elever udløser ekstra støttekroner, og der er en fastlagt, klar procedure for støttetildelingen; men inklusionseleverne skal også støttes for at kunne rummes, således at de får den bedst mulige skolegang, og det er vanskeligt for det meget lave årligt tilskud, der er afsat til denne opgave. Dette skal ses i forbindelse med en meget stor stigning i antallet af støttekrævende elever på de frie skoler. Det nominelle antal overstiger det samlede antal i samtlige folkeskoler. Det er en kæmpe udfordring for os. Eleverne, deres forældre samt skolernes dygtige ansatte kæmper en daglig kamp, for at alle elever skal lykkes.

    Ovenstående er opgaver, som lærerne og pædagogerne løfter på en forbilledlig måde i det daglige. Det er i den grad et samfundsansvar, som vi som skoleledere er stolte af, at vi varetager til glæde og gavn for både elever og deres forældre. Med den foreslåede nedsættelse af koblingsprocenten vil det ikke længere være muligt for os at løfte denne opgave på samme måde.

    Folkeskolen bliver ikke bedre af, at de frie grundskoler bliver slået oven i hovedet og måske endog straffet økonomisk. Koblingsprocenten har gennem de senest år været udsat for diverse op- og nedjusteringer, hvilket er uholdbart. Det virker, som om nogle politikere ikke forstår, at et, to eller fem procentpoints stigning eller fald kan betyde en verden til forskel ude på skolerne. Det betyder enormt meget for os, om koblingsprocenten er 76, 75 eller 71 procent. Det er med til at afgøre, om vi har råd til to-lærer-ordning i nogle af klasserne eller mere støtte til sårbare, udfordrede og udsatte elever!

    Som frie skoler løfter vi et kæmpe samfundsansvar, og vi arbejder målrettet med at danne og uddanne skolens elever til at blive livsduelige samfundsborgere med et demokratisk og humanistisk sindelag. Det er en opgave, som vi alle er stolte af at udføre og løfte, og derfor er det uforståeligt, at du med det foreliggende finanslovsforslag vælger at underkende denne indsats.

    I din folder ”Jeg vil gerne være børnenes statsminister” skriver du på side 12, at ”De beslutninger, vi tager, påvirker mange mennesker. Jeg mener derfor også, at man som politiker skal turde indrømme, når man selv begår fejl.” Vi håber, at du besinder dig og indrømmer, at du her har taget fejl, når du grundet ideologi ønsker at beskære koblingsprocenten og dermed sende en del af de frie grundskoler ud i økonomiske uføre og mange elever og deres forældre i usikkerhed om deres skole vil overleve den socialdemokratiske regerings politik.«

    Bragt på JydskeVestkysten.dk d. 8. oktober og Politiken Skoleliv (skoleliv.dk) d. 9. oktober

    Arkiv